Ingen Mushu, ingen sange og ingen humor. Hvorfor er Mulan som en kinesisk falsk?

Den 10. september frigives en genindspilning af den berømte Disney-tegneserie fra 1998 på russiske skærme. Studiet har allerede udgivet mange genindspilninger af dets værker, og de fleste af dem er bare ramme-for-ramme-genoptagelser af klassikerne, hvortil de tilføjer et par nye ideer for at øge timingen. Men i tilfælde af Mulan lovede forfatterne at arbejde markant på plottet.

Faktum er, at denne historie er baseret på den gamle kinesiske legende om krigerpigen Hua Mulan. Og i heltindens hjemland tog tegneserien sejtDisney-magi fejler 'Mulan' i Kina; Kulturer: Den amerikaniserede version af den berømte folkeeventyr er alt for amerikansk for det kinesiske filmpublikum på grund af for "vestlig" præsentation.

Den nye version skulle korrigere originalens fejl og bringe historien tættere på den berømte originale kilde. I øvrigt, feministisk Underteksten i Mulan er meget relevant, og Hollywood gør sit bedste for at behage det kinesiske marked - et af de største i verden.

Men i sidste ende blev filmen til en alt for patetisk, men helt ansigtsløs historie, der mister selv til traditionelle kinesiske actionfilm.

Omhyggelig opgivelse af fortiden

Siden barndommen var den unge Hua Mulan mere interesseret i at lege med våben og løbe på tage end i husarbejde, som piger var vant til.

Efter et mislykket besøg hos matchmakeren ser det ud til, at heltinden aldrig vil finde sin plads i livet. Men det begynder krig med angribere, hjulpet af en ond heks, og fader Mulan er trukket ind i kejserens hær. Den sårede gamle mand kan ikke længere tjene. Derefter stjæler pigen hans rustning og sværd og slutter sig under landets forsvarere under dække af en mand.

Først skal du forstå: uanset hvad skaberne af billedet siger, er dette netop en tilpasning af en klassisk tegneserie, ikke gamle legender. Fra Disney-fiktionen fra 1998 kom matchmaking-scenen, militær træning, nattesvømning og mange andre plot-bevægelser. Derfor er det bedre for dem, der ønsker at se en realistisk genfortælling af den oprindelige kilde, at henvende sig til den kinesiske filmatisering af 2009 (den russiske sanger Vitas dukkede endda op der).

Men i modsætning til “Løvernes Konge"," Beauty and the Beast "og andre live-action-remakes, forfatterne af" Mulan "besluttede at lave en seriøs korrektion for nye tider og kinesisk leje, og derfor var nogle af tegnene og historierne simpelthen tilladt under kniven.

Selv på produktionsstadiet blev mange rasende over udsagnet om, at filmen ikke ville omfatte den sjove Mushu, der hjalp heltinden. Faktum er, at i kinesisk kultur er drager majestætiske væsner, og komisk adfærd er ikke iboende i dem. Desuden blev navnet på karakteren givet det mest stereotype - til ære for skålen, der tilberedes i asiatiske restauranter i USA.

Filmregissør Nicky Caro udtalerDen nye 'Mulan': Hvad er anderledes i Disneys live-action-genindspilning (fra ingen Mushu til mere hår)?at sådanne ændringer skyldes handlingens "jordhed", det vil sige ønsket om at vise det historiske thrillerog ikke en velkendt sjov fortælling. Af samme grund blev der tilsyneladende fjernet mange vittigheder relateret til sekundære figurer og musikalske numre. Hvis sådanne scener var ganske egnede til spillet "Aladdin", ville de i historien om krigen være blevet slået ud af plottet.

På samme tid blev heltindens kærlighedslinie også skåret ud. Når alt kommer til alt, bør hele udviklingen af ​​Mulan ikke kun reduceres til det faktum, at hun i finalen finder en brudgom.

Ulovlige innovationer

Hvis du tænker over det, synes sådanne ændringer ret rimelige: begge gange og selve genren er blevet forskellige. Faktisk selv i den nævnte "Aladdin" lavede Jasmine mere uafhængig og en stærk karakter.

Problemet er, at skaberne af den nye Mulan ikke var nødt til at udfylde de huller, der var dannet, efter at have fjernet de angiveligt overflødige komponenter. I stedet for Mush hjælper Phoenix-fuglen heltinden. Men hun flimrer bare flere gange i baggrunden og angiver retningen. Det vil sige, at den kliché, men motiverede helt blev erstattet af den banale "gud fra maskinen", der ser ud som nødvendigt.

På samme måde dræbte afvisningen af ​​tegneserier hele udviklingen af ​​Mulans medarbejdere. I tegneserien besejrede de endda fjender i finalen med list og humor, forklædt som kvinder. Men uden at ønske at fornærme nogen, forvandler den nye version dem til hårde krigere, skønt de ikke før viste specielle evner.

Deres betydning i handlingen synes også at være en henvisning til den nationale idé om Kina: ikke kun hovedpersonen er vigtig, men også hele hendes miljø. Men Mulan var en enestående kriger fra starten, og de andre fangede hende pludselig op, bare af nødvendighed for handling. Og den bedste fighter i sidste ende er kejseren selv. Hvem kan trods alt være stærkere end landets hersker? Denne idé er bestemt ikke tæt på amerikanerne med deres hårde kritik af præsidenten, men det passer så godt til Kina.

Og det mest unødvendige, der blev føjet til plottet, er overflod af snak om farerne ved patriarkat og søgningen en kvinde dets sted. Ikke på grund af temaet, det passer bare perfekt sammen med Mulans ideer. Simpelthen fordi de gjorde det på den mest uhøflige måde i form af vulgære klichéer.

Tegneserien formåede at ligne en helt feministisk historie uden sådanne stereotyper: pigen beviste, at hun kunne være køligere end nogen soldat og også ønsker at forsvare sit hjemland. Og manifestationer af patriarkalsk kultur blev forvandlet til komiske scener.

Men 2020 tager Mulan det sociale tema lige så alvorligt, som det er inhabil. Og på et bestemt tidspunkt viser sig selv skurken ikke at være så dårlig. Det er bare, at en kvinde ikke har nogen plads i denne kultur, så hun gik for at dræbe alle.

Falske alvor

Et endnu større problem med filmen er, at den realisme, som Nicky Caro hævder, er ren bedrag. Formelt afviser forfatterne drager og magi, men de introducerer qi-energi. Dette er et klassisk koncept i kinesisk kultur. Men i "Mulan" forvandles han til en slags supermagt. Og til sidst ser plottet endnu mere magisk og usandsynligt ud, end hvis drager dukkede op i det.

Ikke kun det, ændringen ødelægger Mulans motivation. Heltinden opnår alt ikke ved sin egen indsats, men simpelthen fordi hun har evner siden barndommen. Og selv i kampen, hvor hun i tegneserien besejrede fjender med mod og opfindsomhed, hjælper nu den samme qi hende.

Der er slet ikke tale om dysterhed. Filmens børns vurdering tillader ikke grusomhed eller mord. Kampene ser teatralske ud uden at forårsage alvorlige bekymringer. Samtidig fanger heltene med magt og hoved flyvende pile med deres hænder, løber langs væggene og flyver endda lidt.

De prøver at erstatte realisme med patos. Derfor, lige midt i kampen, flagrer Mulan over marken med håret nede, selv til hest, selv til fods. Det ser smukt ud, men det er stadig umuligt at tro på sandsynligheden for, hvad der sker.

Middelmådig actionfilm

Giver op fabelagtig følgesvend forsøger filmen at bruge stilen med klassiske kinesiske actionfilm af Wuxia-genren. Kun det viser sig på en eller anden måde falsk, som om forfatterne ikke engang forstod, hvad der nøjagtigt skal kopieres. "Mulan" snapper simpelthen de mest fængende elementer fra den traditionelle stil i stykker og blander dem med hinanden.

Nogle, som brugen af ​​lærred under kamp, ​​ser smukke ud. Men de akrobatiske skitser på hesteryg er mere som et cirkusforestilling. Den sidste kamp på stilladset bliver til apotheose af en kliché af kinesiske actionfilm.

Ønsket om at overraske med kompleks filmoptagelse mere trættende end glad. Under det første angreb løber flere skurke op ad væggen, og kameraet vender til siden. Dette træk virker smart. Men så vipper eller vipper billedet uden misundelsesværdig regelmæssighed uden grund.

De forsøger at formidle dynamikken under actionscener ved hjælp af hurtig redigering. Og faktisk hugger de bare hver handling, selv hvor det ikke er nødvendigt. Den anden ekstreme er overflod af scener i slow-mo med deltagelse af hovedpersonen. Det ser ud til, at nogen kunne lide den måde, hvorpå hendes hår fladrede under kampe for meget, og de besluttede at vise det i enhver kamp.

Selv baggrunden og dekorationerne ser for falske ud. Desuden har Disney bestemt investeret i udviklingen af ​​filmen. Men her ser det ud til, at ønsket om at behage alle igen greb ind: følget ser ud til at læne sig mod teatralitet. Men Mulan promoveres som en Hollywood-kæmpestor for hele verden. Og til sidst virker landskabet for fantastisk til historisk billede og flad for fantasi.

Naturligvis kan det ikke siges, at Mulan fejler fuldstændigt i store scener. Men de ser for fængende, lyse og overmættede ud med mærkelige bevægelser. Som et resultat giver filmen ikke indtryk af en klassisk wuxia, men af ​​en Bollywood-actionfilm med sin næsten komiske groteske.

Og til sidst, inviter skærmens hovedstjerne orientalsk kampsport Donnie Yen og ikke give ham en eneste handlingsscene er for underligt.

---

Det er klart, at forfatternes ønske om at interessere både fans af Disney-tegneserien og fans af historiske actionfilm og dem, der følger moderne trends, kun spillede til skade.

Mulan udvælger de mest slående detaljer fra hver komponent, men kan ikke forbinde dem med hinanden. Derfor springer plottet tilfældigt fra fiktion til feminisme og fra personlig historie til kaotisk handling. Det er meget svært at få glæde af en sådan bunke, og filmen virker ikke engang som en dårlig genindspilning, men simpelthen en falsk.