Dette er, hvad vi ser: "The Element of Crime" er nøglen til at forstå den geniale Von Trier
Miscellanea / / October 10, 2023
Der er ingen måde at ignorere denne kompromisløse debut fra den danske instruktør.
Heri serie Artikler hver uge taler jeg om, hvilke film og tv-serier der undrede mig.
I 1984 havde Lars von Trier lavet flere kortfilm og vundet et par priser på festivaler – det ser ud til, at alle så og anerkendte hans talent. Det er ingen overraskelse, at hans spillefilmsdebut, The Element of Crime, vakte opsigt i hele Europa.
Filmens plot er ved første øjekast enkel: en efterforsker forsøger at forstå en kriminel tankeproces og går gradvist amok og smelter sammen med den eftersøgte mand. Jo dybere han finder ud af motiverne, jo mere korrekte betragter han dem.
The Element of Crime udforsker emner, der vil hjemsøge instruktøren gennem hele hans karriere. Friedrich Nietzsche skrev, at hvis du kigger ned i en afgrund i lang tid, så vil afgrunden også kigge ind i dig - denne formel manifesterer sig i Triers debut og i de fleste af hans efterfølgende film.
Danskeren fanger fascinationen af ondskaben, dens tiltrækningskraft, men fokuserer samtidig på dens evne til at ødelægge et menneske – både moralsk og fysisk. Men det betyder ikke, at det er nødvendigt at vælge den gode side - Trier er ikke så enkel.
"The Element of Crime" taler også om den europæiske mands sygelighed, som Trier altid har været interesseret i. Men hvis instruktøren i "Europa" kaster helten ind i selve smertens epicenter - efterkrigstidens Tyskland, så koncentrerer danskeren sig i "The Element of Crime" ikke om et bestemt område. Det viser den europæiske civilisation som sådan.
Hovedpersonen vender hjem fra en tidligere koloni, Egypten, som giver ham mulighed for at se på sit hjemland med nye øjne. Filmens arbejdstitel ("The Last Tourist in Europe") fremhæver problemet: Efterforskeren ankommer til et sted, der kun ligner et hus, hvilket i virkeligheden refererer til værket Kierkegaard - en af instruktørens spirituelle mentorer.
På trods af al den snavs og hallucinogenicitet, der definerer billedets visuelle elementer, refererer Von Trier konstant til anerkendt højkunst - især til værkerne Andrei Tarkovsky. Sådan en blanding af det sublime og det lave vil altid være i hans film (f.eks. samtalerne om Bach og fiskeri i "Nymphomaniac" eller Virgil, der blev Virg i "The House That Jack Built"). Det er altid interessant at se referencer og hyldest i Triers værk, og den første film er ingen undtagelse.
The Element of Crime er en kompromisløs debut. Von Trier præsenterede offentligheden for sit virkelige selv - arrogant, kompleks, aggressiv, nægter at spille baseret på genrebiograf. År senere forklarer The Element of Crime de spørgsmål og tvivl, som Nymphomaniac, Melancholia, Antichrist og The House That Jack Built voksede ud fra. Og det ser ud til, at for fuldstændig fordybelse i disse malerier Danskerens debut kan ikke ignoreres.
Hvad anbefaler Lifehacker ellers?🧐
- Dette er, hvad vi ser: "Reinkarnation" - Ari Asters triumferende debut
- Dette er, hvad vi ser: "The Biggest Boss" - den eneste men fantastiske komedie af Lars von Trier
- Dette er, hvad vi ser: "Raw" - en gyserfilm om at spise menneskekød, der vil få dig til at besvime
- Dette er, hvad vi ser: "Taboo" - en serie, hvor Tom Hardy klæder sig af, smører sig med aske og går amok
- Dette er, hvad vi ser: "Inherent Vice" - et mesterværk, der forklæder sig som en detektivhistorie, hvor Joaquin Phoenix i det mindste imponerer med bakkenbarter