"Der er ingen død eller forringelse af det russiske sprog": et interview med lingvist Maxim Krongauz

Maxim Krongauz er lingvist, doktor i filologi og professor ved Russian State University for Humanities og Higher School of Economics. I sine foredrag fortæller han, hvordan det russiske sprog ændrer sig, hvad der bidrager hertil, og hvorfor kampen for dets "renhed" er meningsløs.

Lifehacker talte med en videnskabsmand og fandt ud af, hvorfor online kommunikation bidrager til udviklingen af ​​analfabetisme, hvad man skal gøre for at berige dit ordforråd, og om film vil hjælpe i denne sag. Vi lærte også, hvordan lingvister forstår, at det er på tide at tilføje et bestemt ord til ordbogen, og hvorfor reglerne for det russiske sprog ændres så langsomt.

Om lingvistik

- Hvorfor besluttede du dig for at studere sprog?

Jeg besluttede ikke at studere sprog, men at lave lingvistik - det vil sige at studere sprog som en universel mekanisme. Og den umiddelbare stimulus var interessen for modersmålet - russisk. Sprogvidenskab er en mangfoldig videnskab, og dens repræsentanter er ikke mindre forskelligartede. For eksempel er der lingvister, der studerer teori.

Jeg er mere interesseret i levende sprog. Derfor fokuserede jeg på at studere moderne Russisk - i de sidste årtier har jeg forsøgt at forstå, hvordan og hvorfor det ændrer sig. Og det sker ret hurtigt. Så forskningsprocessen er blevet en slags race for sprog.

- Hvad sker der i verden med sproget nu?

Med sprog eller sprog - det er forskellige spørgsmål. Jeg vil fokusere på russisk. Der er flere faktorer, der stærkt påvirker det og fører til ændringer. Selvom meget af det, jeg vil liste, også gælder for andre store sprog.

• Social faktor. For os var dette perestrojka 1985-1991. Ønsket om absolut frihed på det tidspunkt førte til intense ændringer i sproget. Indfødte højttalere brød heldigvis alle reglerne, herunder stavning, knuste normer, brugt bande, folkemund, jargon.
• Teknologisk udvikling og fremkomsten af ​​nye former for kommunikation. Fremkomsten af ​​Internettet har ført til fremkomsten af ​​nye kommunikationsrum med hidtil usete kommunikationsbetingelser. Selv opfindelsen af ​​mobiltelefonen førte til dannelsen af ​​et nyt kommunikationsrum. For eksempel opstod formlen om farvel "før forbindelse" takket være aktiv kommunikation på en mobiltelefon. På samme tid accelererede vores livstempo, hvilket førte til komprimering af nogle ord. For eksempel skriver vi i SMS "ATP", ikke "tak". Disse er oplagte og overfladiske eksempler, men i virkeligheden er ændringerne dybere.
• Globalisering, hvilket manifesterer sig i form af engelsks indvirkning på russisk og andre store sprog. Det påvirker sig selv engelsk, men lidt anderledes. Et eksempel ville være fremkomsten af ​​Global English, en forenklet version af dette sprog.

Om ordbøger og regler for det russiske sprog

- Hvordan forstår sprogforskere, at det er på tide at føje et bestemt ord til ordbogen? Eller hvad skal siges på denne måde og ikke på anden måde?

Dette er et meget komplekst problem, og i sproglige traditioner - både på forskellige og inden for én - løses det på forskellige måder. Den russiske leksikografiske tradition er temmelig konservativ.

I vores land blev der traditionelt udgivet ordbøger nye ord. Ordet skulle bruge noget tid på dem, før det kom ind i den store ordbog på det russiske sprog - for eksempel i forklaringen eller stavningen. Dette er en slags skærsild. Hvis ordet opførte sig godt - det blev brugt aktivt, kunne det efter nogen tid (fem eller flere år) inkluderes i den sædvanlige ordbog for det litterære russiske sprog.

Og denne overholdelse af traditionen er stort set bevaret den dag i dag. Derfor ligger russiske ordbøger meget langt bag på vores tale i dag. Mange ord, som vi allerede bruger aktivt, har svært ved at finde vej til dem. Efter min mening er dette et problem. Og jeg er slet ikke konservativ i denne sag.

Nu diskuterer lingvister aktivt, hvilken form for ordbog vi vil komme til i den nærmeste fremtid. jeg tror at internettet giver os mulighed for at oprette en ny type kilde - en hastighedsordbog. I den vil vi være i stand til at registrere nye ord, selvom de ikke vil slå rod i fremtiden. Naturligvis med de relevante mærker: det dukkede op da - det er ikke blevet fundet siden dengang. Men det er han ikke endnu.

- Hvis nogle ord ikke er i ordbogen, og folk bruger dem, viser det sig, at de ikke taler korrekt?

Du driver den eksisterende konservative trend til det absurde. Jeg tror ikke, at vi taler forkert, hvis vi bruger et ord, der endnu ikke er kommet ind i eksisterende ordbøger. For eksempel bebrejder ingen mennesker for analfabetisme, hvis de siger ordet "HYIP". Fraværet af mange nye ord i ordbogen taler mere om halten bag vores leksikografiske tradition.

- Men hvad med situationen med ordet "kaffe"? Det er først for nylig blevet muligt at bruge det i den neutrale slægt - og samtidig ikke betragtes som analfabeter.

Dette er et andet problem og skal betragtes separat. "Kaffe" er ikke ophørt med at være et ord han-. Det er bare, at lingvister anerkendte det neutrale køn som ikke engang lige, men acceptabelt. Mindre korrekt, men stadig inden for rammerne af den litterære norm. Dette er absolut den rigtige beslutning, for "kaffe" er også blevet brugt i mere end et århundrede i den neutrale slægt. Veluddannede indfødte talere gør det samme.

Selvfølgelig lærte vi alle i skolen, at det er korrekt at sige "sort kaffe", og hvis vi bruger "sort", så er dette en grov fejl. Men i teksterne fra kendte, respekterede og selvfølgelig litterære forfattere, for eksempel Konstantin Paustovsky, er der også "kaffe" i det neutrale køn. Det blev anvendt af forfatteren, og redaktøren og korrekturlæseren tillod det. Så udtrykket i dette tilfælde gennemgik en hel kæde af kontroller.

Ved at ændre reglen gjorde vi det virkelig, så de fleste af de russisk -talende ophørte med at blive betragtet som analfabeter. Der er intet galt. Og hvis jeg vil, kan jeg fortsætte med at bruge det maskuline køn.

Hvorfor var ændringen i reglerne så langsom?

I forskellige ordbøger skete dette på forskellige tidspunkter. Så nogle af dem har længe indrømmet det neutrale køn for ordet "kaffe". Men i 2009-2010 bemærkede journalister en ændring i ordbogen, som var inkluderet på listen over anbefalede. Som et resultat udspillede en hel skandale sig rundt om leksemet.

Kulturelle bæreres reaktion på sådanne ændringer er altid negativ. Fordi de vidste, at "kaffe" var maskulin. Og dette adskilte den kulturelle bærer fra den ukulturelle. En tolerance neuter førte til, at denne fordel forsvandt. Folk følte sig såret - og det gav anledning til mange konflikter og vittigheder.

Nogen sagde, at de ikke ville drikke kaffe mere. Andre foreslog, at sort kaffe var dårlig kaffe (eller dårlig) og sort kaffe var god. En dyrket indfødt taler er konservativ og ønsker ikke, at han skal ændre sig. Men dette er uundgåeligt: ​​nogle gange finder transformationer sted inden for sproget. Tilføjelsen af ​​den neutrale er netop en intern proces.

På russisk er ord, der ender med "e" normalt neutrale. Og det gælder kun de ord, hvor "e" er slutningen. Det vil sige i ordene for de afviste, for eksempel i "havet". Og for de uvillige ord er "e" eller "o" ("frakke" eller "kaffe") ikke en slutning, så de bør ikke følge denne regel.

Et mere moderne eksempel er "euroen", som straks begyndte at blive brugt i det maskuline køn. Formentlig påvirket af ordet "dollar". Men efterhånden blev han trukket ind i den neutrale gruppe. Fordi "euroen", selvom den var uforgængelig, endte med "o". Og så begyndte det at opføre sig som et tegn med en sådan slutning (for eksempel "vindue"). Det samme skete med "kaffe". I almindelig sprogbrug blev det brugt i den neutrale, og nogle gange endda tilbøjelig.

Om sprogets "renhed", internetslang og læsefærdigheder

- Hvordan har du det med mennesker, der går ind for en vis "renhed" af sproget og protesterer mod at låne?

I sproget er der altid en kamp mellem konservative og innovatører. Hvis vi hopper to århundreder tilbage, vil vi uundgåeligt snuble over en strid mellem slavofile og vesterlændinge. Og navnet på admiral Alexander Shishkov vil også fremgå, som tilbød russiske optioner til udenlandske lån. Denne kontrovers fortsætter i dag. Og her er der ikke noget rigtigt eller forkert: det er altid et spørgsmål om mål og smag.

Jeg er på ingen måde konservativ. Jeg tror, ​​at sproget er tvunget til at ændre sig. Herunder fordi der kommer meget til det låntagning. Men tempoet for mig, som modersmål, og ikke sprogmand, er heller ikke altid behageligt og behageligt. Det gør mig ked af det, når jeg i teksten støder på ukendte udtryk, der skal kigges efter ikke i ordbøger, men på Internettet. Og i nogle situationer foretrækker jeg at bruge russiske ord, simpelthen fordi de er mere velkendte.

Men vi har stort set glemt, hvordan man udvikler russiske kolleger til låntagning. Og de såkaldte vogtere på modersmålet taber stadig kampen.

- Hvordan påvirkede fremkomsten af ​​Internettet sprog?

Dette er et stort emne, så jeg vil dække et par grundlæggende ting. Internettet har en meget høj informationsspredning. Dette skaber særlige betingelser for ordets eksistens.

Og mode begynder at spille en stor rolle. Det har altid eksisteret i sproget, men ikke i en sådan skala. I dag kan ordet stige til toppen af ​​popularitet, og efter et stykke tid (ofte kort) helt forsvinde fra sproget.

Men der er også ord med lang levetid. Tidligere gav jeg et eksempel på "HYIP". Det blev næsten øjeblikkeligt populært, indtil det forsvinder og endda bruges meget aktivt.

Først og fremmest var det forbundet med rapkultur, men trådte derefter meget hurtigt ind i det fælles rum og begyndte at blive fundet i talen fra en række mennesker. Og han har enhver chance for at blive et almindeligt ord, del af Russisk sprog.

Et af de meget vigtige fænomener i Internetsprog er også begrebet "meme". Det kan sammenlignes med bevingede ord og udtryk, der har eksisteret i meget lang tid. Men meme er fundamentalt forskellig fra traditionelle slagord: I modsætning til dem lever den i relativt kort tid - en uge, en måned. Det er godt, hvis det er et år. På samme tid vises memes konstant, og dette er et tegn på Internets sprog.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er resultatet, der er vigtigt, men selve processen med deres generation. Det vil sige, før selve processen blev lanceret relativt sjældent, og dens resultater - ord - levede i lang tid (århundreder eller årtier). Men nu er det modsatte sandt: ord glemmes ret hurtigt, men de opfindes næsten hver dag.

- Hvilke andre eksempler er der? Du synes at have nævnt ordkomprimering tidligere?

Der er andre eksempler på internettets indflydelse på sproget. Det kræver hastighed, så ordkomprimering er et ret levende tegn på det. For eksempel skriver vi "ATP" i stedet for "tak" eller "hilsner", ikke "hej".

Endnu et eksempel - forkortelser. Takket være Internettet er der vist en forkortelse, der ikke er særlig kendt for det russiske sprog. Tidligere var vi overvældende forkortede udtryk centreret om substantivet. For eksempel er CSKA Central Army Sports Club. Nøgleordet er "klub".

Og på grund af internettets stigning og det engelske sprogs indflydelse begyndte forkortelser af udtryk, der ikke nødvendigvis er forbundet med et substantiv at dukke op i stort antal. Dette er temmelig standard på engelsk. For eksempel ASAP (så hurtigt som muligt) - "så hurtigt som muligt."

Og nogle af disse forkortelser er trængt ind i det russiske sprog. For eksempel "IMHO" (imho - efter min ydmyge mening) - "efter min ydmyge mening." Russiske forkortelser dukkede også op. For eksempel "syow" - "i dag fandt jeg ud af det." Og i nulårene stødte jeg på "ttt"-"pah-pah-pah."

- Hvorfor kommunikerer vi anderledes på Internettet?

Typisk er skriftlig tale store tekster: monologer, romaner, artikler. Og fremkomsten af ​​Internettet førte til, at det begyndte at blive brugt aktivt i samtale.

Vi chatter skriftligt. Derfor var der behov for at genoplive denne tale, fordi den er meget mere tørr end mundtlig. Det mangler intonation, ansigtsudtryk, gestus.

Derfor er meget af sprogspillet dukket op i internetkommunikation, som jeg talte om tidligere. Og så var der humørikoner - dette er endnu et eksempel på internettets mærkbare indflydelse på sproget.

- Er humørikoner og emojis allerede en del af sproget?

Emoticons (dog ikke alle), helt sikkert. Og emoji i langt mindre grad. Selvom de er en del af vores kommunikationssystem, er de stadig billeder, ikke sproglige tegn. Sidstnævnte omfatter primært et smiley-smil og en rynket smiley.

Emoticons konkurrerer med tegnsætningstegn, f.eks. Forskydning af en periode. De er fuldt integreret i det sproglige system i ordets brede betydning.

- Bidrager Internettet til udviklingen af ​​analfabetisme? Hvorfor sker dette?

Der er en meget stor grad af frihed og sprogspil på Internettet. Dette påvirker håndteringen af ​​ord med deres grafiske udseende. På russisk skyldes dette primært subonkulturen af ​​padonki, som opstod i slutningen af ​​det 20. århundrede og spredte sig i 2000'erne.

Og selvfølgelig ville folk i løbet af perestrojka få så meget frihed som muligt, og fra alt, inklusive stavebestemmelserne. Derefter blev det på mode at skrive med fejl, men ikke med nogen, men med dem, der også er ukarakteristiske for analfabeter. Brug f.eks. Ordet "hej" i stedet for "hej".

Tiden med "bastardernes sprog" eksisterede ret længe - omkring 10 år. Dette påvirkede fejltolerancen. Fordi en afvigelse fra stavebestemmelserne, der er tilladt på en legende måde, er tilgivelig. Og takket være dette var det muligt at overvinde den skam over analfabetisme, der fandtes i sindene Sovjet af folk.

Fordi det er umuligt at kommunikere fuldt ud på Internettet, hvis du er bange for at begå en fejl. Så noughties var med til at træffe et valg til fordel for kommunikation og kommunikation, frem for læsefærdigheder.

Moden for "bastards sprog" er gået, men friheden til at håndtere skriftlig tale er bevaret. Og i dag skriver alle på grund af deres egen læsefærdighed eller analfabetisme. Hvis svaret på spørgsmålet er ganske enkelt, indebærer læsefærdigheder et system med forbud og restriktioner, og Internettet er i første omgang et rum af frihed, der spreder sig over i frihed.

- Sproget bevæger sig mod enkelhed. Kan sådanne ændringer så kaldes evolution?

Kan. Kun ved udviklingen af ​​ikke hele sproget, men dets del. For eksempel forsvinder en periode i slutningen af ​​en meddelelse, fordi dens fravær ikke forstyrrer forståelsen. Vi udelader det jo ikke i hver sætning, men i slutningen af ​​en kort besked, som allerede er indrammet.

Hvis du følger reglerne, skal du sætte et punktum, men der sker ikke noget dårligt, hvis du ikke gør det. Det er usandsynligt, at samtalepartneren tror, ​​at du er analfabet. Nu opfatter mange det generelt som et særligt tegn, der udtrykker forfatterens alvor eller utilfredshed.

Under alle omstændigheder er sådanne forenklinger forbundet med mennesker dovenskab. Sprogforskere kalder dette økonomiens princip, men dette er faktisk dovenskab.

- Kan sådanne forenklinger over tid gå over i virksomhedskorrespondance, bøger, medieartikler?

Jeg vil gerne svare nej. Det er forskellige områder. Virksomhedskorrespondance bør være mere læsekyndig og følge de etablerede regler frem for modetrends. Denne måde bør heller ikke overføres til bøger. Og journalisten skal ikke udelade pointen.

Ikke desto mindre har almindelig skriftlig tale en vis indflydelse på, hvad der er uden for dens sfære. Men her kan intet forudsiges. Måske forbliver en klar grænse, eller måske vil nogle ting ophøre med at være principielle.

Men jeg kan ikke se en trussel mod det almindelige skriftsprog endnu. Undtagen når jeg læser sportsrapporter: i dem støder jeg ofte på analfabetisme. Årsagen er, at det er vigtigere for forfatteren hurtigt at skrive nyhederne og kommunikere noget til læseren end at tjekke med ordbog.

- Hvordan har du det med mennesker, der kalder sig grammatik-nazister?

Grammatiknazisterne påpeger ikke bare analfabetisme og forsøger at gøre talen bedre. De bruger det som et argument i et argument: Hvis du laver en grammatisk fejl, kan du ikke have ret. Så de miskrediterer samtalepartneren.

Det forekom mig altid, at deres position er sårbar, fordi de forstyrrer kommunikationen. I dag forekommer grammatik -nazis adfærd ikke længere mig et presserende emne til diskussion. For nylig er de kommet til at blive set som en slags troldeder hindrer kommunikation.

Nu indrømmer vi en vis analfabetisme hos vores samtalepartner. Alle skriver på grund af deres læsefærdigheder, og folk kan frit danne deres egen mening om ham. Det vil sige, at nogle fejl faktisk kan betragtes som ærekrænkende. Imidlertid er stillingen af ​​en person stadig vigtigere end hans niveau af viden om sprogets regler i denne diskussion.

- Hvilke misforståelser irriterer dig mest som sprogforsker?

Jeg er sindssygt irriteret over myten om det russiske sprogs død. Fordi den største trussel mod ham er, når han forsvinder fra kommunikation, kommunikation. Men det russiske sprog bruges aktivt - vi taler det og korresponderer. Så vi taler ikke om nogen død og forringelse. Selvfølgelig skal du bekymre dig om dit modersmål. Men at græde sådan irriterer mig. Dette er ofte en manipulation af den offentlige mening.

Problemet er kun på et område - i videnskab og videnskabelige tekster. Der er tendenser, der er farlige for sproget. Mange forskere skriver artikler på engelsk. Dette er forståeligt: ​​forfatteren ønsker at blive kendt om sit arbejde over hele verden. Men hvis alle gode forskere skifter til engelsk, så vil vi miste terminologien og dermed det russiske sprog på dette område.

Om høflighed og taleudvikling

- Hvordan kan fremmede behandle hinanden neutralt og respektfuldt?

Der har altid været en enkel regel i russisk etikette: hvis du kender samtalepartnerens navn (det gør ikke noget - navn eller fornavn og patronym), så brug det i kommunikation, ellers vil det ikke være særlig høfligt. I dag er denne regel delvist brudt.

Der er et stort antal referencer på russisk. Forskellige former for slægtskab bruges aktivt, for eksempel "bror", "søster", "tante", "onkel", "mor". Og taxachaufføren omtales ofte som "chef" eller "kommandør".

Men alt dette er uformelle sætninger, der kun er passende, hvis vi vil lukke afstanden. Og der er ingen neutral adresse på det russiske sprog. Og hvis du ikke kender navnet på samtalepartneren, så behøver du slet ikke at bruge kontaktformularerne.

- Og hvordan skal man så ringe til en person, for eksempel i en bus?

Brug bare ord fra tale etikette - "Undskyld", "Undskyld." Hvis jeg vil tiltrække opmærksomhed, siger jeg ikke "monsieur" eller "Frau", men "Undskyld, du tabte dine nøgler." Dette er nok til høflig kommunikation.

- Hvorfor er det sædvanligt, at vi henvender os til nogle mennesker med dig, og andre til dig? På mange sprog i europæiske lande bruges den anden mulighed ikke længere. Vil det også være sådan på russisk?

Forhåbentlig ikke, for jeg er ikke så ivrig efter at forenkle dette system. Og når du taler om mange europæiske lande, har du ikke helt ret. Selvfølgelig er dette ikke længere på engelsk, som i nogle andre. Og der er de lande, hvor omfanget af at bruge "dig" simpelthen er indsnævret. Men ordet forsvandt stadig ikke.

Jeg mener, at en sådan demokratisering er fuldstændig valgfri. Og jeg tror ikke, at der er en tendens til at forenkle dette system. Det er snarere vigtigt for engelsk som verdenssprog.

Alsidighed er virkelig kritisk der. I enhver situation bør jeg ikke tænke på, hvordan jeg skal henvende mig til en person. Og andre sprog kan godt beholde nogle nuancer, mere komplekse systemer og undersystemer.

"Dig" og "dig" er et ekstremt interessant og komplekst system. Og dens beskrivelse er en vigtig del af det sproglige studium af sprog. Som sprogforsker elsker jeg at bevare kompleksiteten. Og som en transportør er vant til det, og jeg har ikke behov for at ønske ændringer.

Måske er denne forenkling mere relevant for unge, der er mere påvirket af globaliseringen.

- Hvordan beriger du dit ordforråd?

At læse.

- Hvad skal man læse? Klassikere? Eller er det allerede forældet?

Udfaset, men stadig nyttig. Hvis du vil berige dit sprog, skal du læse alt: moderne bøger, faglitteratur, Sovjetisk litteratur, klassikere fra XIX århundrede.

Selvfølgelig, hvis du læser gammel litteratur, vil du bruge ord, som yngre samtalepartnere måske ikke kender. Men du vil have et stort ordforråd, som også er nyttigt, fordi ordforråd afslører verdens rigdom.

- Kan film med gode dialoger være lige så nyttige til udvikling af tale som bøger?

Film med gode dialoger er måske ikke nyttige, og film med dårlige er måske ikke nyttige. God dialog er, hvordan vi taler. Dette er naturligt talesprog, og vi bruger et lille ordforråd i det.

Og i "dårlige" dialoger kan der ofte bruges unaturlige ord, som i normal mundtlig tale normalt ikke udtales. Men det er stadig en sofistikeret og udfordrende måde at genopbygge. Enkel - at læse en række forskellige litteratur.

Life hacking fra Maxim Krongauz

Bøger

Jeg anbefaler min studerendes bog, en seriøs og interessant lingvist, Irina Fufaeva - “Hvad hedder kvinderne». Dette arbejde er dedikeret til emnet feminitiver, som diskuteres aktivt i samfundet, og forfatteren demonstrerer et virkelig rimeligt syn på dette spørgsmål.

Min nære kollega Alexander Piperski skrev også bogen “Sprogkonstruktion", Som han modtog prisen" Enlightener "for. Heri taler han om kunstige sprog, og hvordan de er opfundet. Jeg rådgiver også.

Jeg vil anbefale mine bøger. Den mest berømte af dem er "Russisk sprog på randen af ​​et nervøst sammenbrud”, Som er dedikeret til præcis de processer, som vi diskuterede med dig i dette interview. Dens fortsættelse var en bog dedikeret til udviklingen af ​​sproget på Internettet - "Selvstudiebog af Albansky", hvor Albansky er sådan et slangnavn for det russiske sprog på Internettet.

Og allerede i co-forfatterskab med fem unge kolleger, bogen “Ordbog over sproget på Internet.ru”, Som blev et forsøg på at rette ord og udtryk for det russiske sprog, der er relevante for internetkommunikation. Sammen med andre forfattere har vi også udgivet “Hundrede sprog: Et univers af ord og betydninger».

Video

Her afviger jeg måske fra sproglige emner. Jeg nyder at se interviews på YouTube. Fra starten holdt jeg godt øje med Yuri Dudem. Det forekom mig altid, at hans videoer ikke kun var lyse i indhold, men også i sproglig forstand.

Hvis med unge rappere Dud aktivt sværger og bruger slang, så taler han med intelligente og ældre mennesker ganske korrekt russisk. Og jeg kan virkelig godt lide at observere mangfoldigheden af ​​sproget i Yuri og hans samtalepartnere.

Jeg kan også godt lide at se interviews Irina Shikhman og Elizaveta Osetinskaya. Jeg synes, de er meget nysgerrige, blandt andet med hensyn til det moderne russiske sprog.